Derfor Behøver Moderne Gummistøvler Ikke at Være Lange

Traditionelt set har gummistøvler altid været lange. Selv i dag, er de fleste gummistøvler på markedet rimeligt lange. Hvis du beder nogen om at tegne et par gummistøvler, så vil de også tegne lange gummistøvler. Det er så udbredt, at de fleste ikke engang tænker over det. På et eller andet plan tænker vi bare, at det er sådan gummistøvler ser ud, og udfordrer ikke rigtigt tanken. Men hvorfor egentligt ikke? Gummistøvler kan designes på et hav af forskellige måder, men de fleste producenter holder sig til det klassiske design. Det er derfor værd at spørge os selv: hvorfor ser det klassiske design ud, som det gør?

Grunden til dette er meget simpel: det var praktisk. Gummistøvler blev opfundet, fordi en række mennesker havde nogle helt lavpraktiske behov. De mennesker der havde behov for at være udenfor, når det regnede, var typisk dem der arbejdede i det fri. Landmænd er et godt eksempel på dem, der typisk ville have brug for gummistøvler. De kan ikke bare gå indenfor, når det regner: de er nødt til at arbejde videre. Der er ikke noget mere ubehageligt, end at have våde fødder og strømper. Det giver derfor god mening, at beskytte fødderne mod, at vand kan trænge ind. Det er dog ikke kun våde fødder, der kan være problematiske. Ens bukser skal også helst holde sig nogenlunde tørre, og fri for mudder. Det er her, hvor det lange skaft på støvlerne kommer ind i billede. Lange gummistøvler kan gå udenpå bukserne, og dermed holde dem fri for vand og mudder. Det er altså det perfekte design, til en person der arbejder et sted, med regn og mudder!

Nu om dage ser vores behov dog anderledes ud, og derfor kan vores gummistøvler også have et andet udseende. Når man bor inde i storbyen, behøver man ikke bekymre sig specielt meget om mudder. Man går typisk rundt på asfalt eller brosten, og der er altså ikke specielt meget mudder. Vi vil stadig gerne kunne holde vores fødder tørre, men bukserne er ikke rigtigt i fare. Hvis man går med kjole eller skørte, så er der slet ikke nogen bukser, at bekymre sig om!

De korte gummistøvler er altså blevet utroligt udbredte i dag. De er ikke bare mere moderne: de kan også være mere praktiske. Et par korte gummistøvler er nemlig lettere at hoppe i, og de er lettere at koble med ens andet tøj. Man får altså et moderne udseende, der spiller godt sammen med ens øvrige påklædning, og stadig afdækker alle de praktiske behov vi har i et par gummistøvler.

Mange designs har det med at sidde fast i de gamle mønstre, fordi ingen udfordrer dem. Det tog lang tid for designerne at stille spørgsmålstegn ved de lange gummistøvler. Men da de endelig gjorde det, førte det til de lækre korte gummistøvler, der er så populære i dag.

Relaterede

Nyeste

Valg af SUP board – Hvad skal jeg vælge og hvorfor?

SUP boards, eller Stand Up Paddle boards, er blevet meget populære i de senere år. De er sjove at bruge og er god motion....

Disse biler er bedst at lease

Leasing er en populær finansieringsform for biler, da det giver flere fordele i forhold til at købe en bil kontant. Men hvilke biler er...

Militær-inspirerede bukser – sådan styler du dem

Militær-inspirerede bukser eller cargo bukser, som de også bliver kaldt, er en af de store trends i modeverdenen lige nu. De er behagelige, praktiske...